I. FRUGTUDBYTTE OG -KVALITET. KOMPONENTER OG DETERMINANTER (phI.htm)

Frugtdyrkning vil i almindelighed have til hensigt at maksimere frugtudbytte og frugtkvalitet. Midlerne er sortsvalg (genetisk udvalg) og valg af dyrkningsteknik. Dyrkningsteknikken og dens fysiologiske baggrund behandles i de følgende kapitler.

Maksimering af frugtudbyttet, ofte udtrykt som tons pr. hektar, kræver ingen yderligere definition. Frugtudbyttet kan opfattes som produkt af en række komponenter, hvoraf i sidste instans frugtantallet pr. hektar og frugtstørrelsen afgør frugtudbyttet. De forskellige komponenter har forskellig vægt hos de forskellige frugtarter, men kan nok sammenfattes i de hovedkomponenter, som er vist i tabellen. Derudover kan man så tale om determinanter, som bestemmer størrelsen af den enkelte komponent inden for de genetiske grænser. Planteantallet pr. ha vil i de fleste tilfælde være dyrkningsteknisk bestemt, først og fremmest ud fra det valgte plantesystem, evt. også ud fra dyrkningssystemet, som fx kan være med til at bestemme skudantallet hos hindbær og antallet af rodfæstede udløbere hos jordbær. De øvrige determinanter omfatter først fysiologiske elementer knyttet til vækst og udvikling, men som også i et vist omfang kan påvirkes af dyrkningstekniske indgreb. Det første hovedafsnit omfatter derfor en gennemgang af disse fysiologiske determinanter, bl.a. som grundlag for at kunne forklare og forstå virkningerne af forskellige dyrkningstekniske indgreb, som behandles i de følgende hovedafsnit.

En maksimering af frugtkvalitet er også et dyrkningsmæssigt mål. Frugtkvalitet kan ikke defineres nær så entydigt som frugtudbytte og omfatter en række forskellige komponenter, som kan variere med frugtarten og frugtens anvendelse, og hvor der også kan være tale om forskellig vægtning i forskellige sammenhænge. Frugtstørrelsen er også en vigtig kvalitetskomponent, især ved konsumfrugt. Det samme kan gælde farve og andre forhold i forbindelse med frugtens udseende, og det er især disse forhold, som indgår i EU-normer for sortering hos de forskellige frugtarter. Det er også især disse komponenter, som frugtavleren interesserer sig for, fordi der er prisforskelle mellem de forskellige sorteringer. Men komponenter knyttet til frugtens smags- og nydelsesværdi, fx sukker-, syre- og aromaindhold, er også vigtige og vil nok få større betydning i fremtiden. Hos industrifrugt som surkirsebær lægges der vægt på saftens farve- og syreindhold, og hos solbær på C-vitaminindhold, selv om der ikke sker nogen egentlig prismæssig differentiering.

Determinanter som blomsterudvikling og især frugtvækst og frugtudvikling påvirker de nævnte kvalitetskomponenter. I nogle tilfælde kan fysiologiske og dyrkningstekniske faktorer have modsat rettede virkninger på udbytte og frugtkvalitetskomponenter, så at det bliver frugtavlerens opgave at tilstræbe det samlet set optimale kompromis.

Til begrebet frugtkvalitet kan også regnes aspekter som indhold af fremmedstoffer, fx rester af sprøjtekemikalier, som har en stadigt stigende betydning i frugtkvalitetskomplekset. Samfundsmæssige prioriteter med hensyn til arbejdsmiljø, miljømæssige hensyn mv. får også en stadig større betydning i en dyrkningsteknisk sammenhæng. Disse forhold diskuteres inden for de relevante, dyrkningstekniske afsnit.