Kassin

Synonymer. Kassins Frühe, Kassins frtihe Herzkirsche, Kassin's early Heart.

Historie. Tiltrukket i 1860erne af Ludwig Kassin i Werder ved Potsdam. I »Deutschlands Obstsorten« fortælles, at den nye Sort blev indpodet i et gammelt Træ og hurtigt kom i Bæring. Sorten vakte så stor Opsigt, at man stjal Podekviste af Træet, hvorfor Kassin hurtigt blev udbredt. Bredsted omtaler ikke denne Sort. Den var i Formering i danske Planteskoler i 1920 med 133 Træer (Nr. 35 af Kirsebærsorterne). I 1938 var den rykket op til Nr. 9 med 1280 Træer. Sorten er altså sparsomt udbredt i Danmark, og Erfaringerne om den er derfor ikke udtømmende. I Holland placeres den i Gruppen: Nævneværdige Sorter. Fra England anføres, at Sorten er værd at dyrke til Handelsbrug.

Træet.

I Planteskolen giver Sorten velformede, kraftige Træer.

Grundstamme. Fuglekirsebær.

Beskrivelse af Træet. Væksten er kraftig, og Træet danner en opadstræbende, bred og lys Krone. Årsskuddene er lange, slanke og furede i Spidsen. Barken med mange gulgrå Hudpunkter og Korkstriber. Bladene er store, elliptiske, langt tilspidsede, på Dværgskuddene er de ovale. Oversiden matgrøn, og på Undersiden er Bladene stærkt hå-rede. Hovedribben stærkt fremstående. Randen er forsynet med meget lange, grove og uregelmæssige Takker. De små Akselblade falder meget hurtigt af. Bladstilken er middellang, krum, næsten glat, let brunlig og med afrundet Fure. Der er en eller to små, rødlige Kirtler. Skudspidsen er grønlig til gullig bronze. Bladknopperne er meget store, tilspidsede og ikke meget udstående. Frugtknopperne er middelstore, ægformede og kortstilkede. Blomsterne, der kommer lidt før Midtsæsonen, er store, 3,5 cm i Diameter, renhvide, men skinner rødligt af de stærkt farvede Bægerblade. Støvtrådene, der er lidt kortere end Støvvejen, bærer guldgule Knapper, medens Støvfanget er gulgrønt. Kronbladene er store, ovale, næsten fladt udbredte, lidt krøllede og takkede. Skal kunne befugtes af Büttners røde, Dønissen, Hedelfinger, Napoleon m. fl.

Dyrkningsforhold. Kassin er en trivelig Sort, der danner en stor, bred og åben Krone; en Slutafstand af 10—12 m er vist passende. Sorten trives på enhver Jordbund; men for at udnytte dens Tidlighed fuldt ud bør den have en varm, dog ikke for let Jord. Træet synes at kunne blive gammelt, »her faldt dog mange Træer væk, før de var 10 år; de var så stærkt angrebne af Gummiflåd, at vi måtte rydde dem«. Sorten bærer tidligt og rigt, »her kun hvert andet år«, og Frugterne er af ens Størrelse og derfor en pæn Vare. En Medarbejder skriver, at det under Frugtplukningen er uundgåeligt, at mange Kviste knækker af, hvorved Træet bliver løvfattigt.

Kassin1.jpg

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Udover Bakteriekræft (Gummiflåd) nævner Medarbejderne ingen Plager af større Betydning. I Regnvejr vil Frugterne revne.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 20 mm lang, 21 mm bred og 17 mm tyk.

Formen. Afrundet, kort Hjerteform; er regelmæssig og ensartet. Furen er meget lille.

Farven. De modnende Frugter har først en ensartet, klar rød Farve afbrudt af mange korte Striber og Punkter, som dog ikke ses meget. Senere bliver Frugterne brunrøde, nærmest mahognifarvede, som fuldmodne mørkt brunrøde til næsten helt sorte med violet Skær. Huden er glinsende, ret tyk og sejg.

Griffelpunktet er lille og sidder i en lille Fordybning.

Stilken er ca. 5 cm lang, tynd; den er grøn og sidder i en dyb, bred og regelmæssig Nedsænkning.

Kødet er mørk brunrødt, temmelig fast og af en syrligsød, kraftig og behagelig Smag. Kødlaget er ret tyndt.

Stenen er stor, i Forhold til Kødlaget meget stor. Den er 10 mm lang, 9 mm bred og 7 mm tyk, rundagtig og temmelig regelmæssig. Bugsiden er meget bred og markeret.

Modningstid. Kassin modner allersidst i Kirsebærtidens l. Uge eller i den 2. Uge, et Par Dage senere end Rivers Early.

Anvendelse. Kassin er et sort Hjertekirsebær, der ligner Rivers Early en Del og tildels har Modningstid sammen med denne. Ingen af dem er helt første Klasses i Kvalitet, hvad der vel heller ikke kan ventes efter en Udviklingstid på kun ca. 1½ Måned fra Blomstringen.

Handelsværdien må betegnes som god, hvis der er Publikum for et så mørkt Kirsebær i Sæsonens Begyndelse. Frugterne, der måske er lovlig små, er så tilpas faste, og Huden så stærk, at de tåler Forsendelse. Med Hensyn til Kirsebærs Farve er der ikke Enighed. En Medarbejder mener, at Kassin er for mørk, medens en anden ønsker Ohio Beauty mørkere. Det kan tydes derhen, at de stærkt rødgule, de brogede Kirsebær, er de fordelagtigste at sælge.

Dyrkningsværdi.

Kassin er et udmærket Handelskirsebær, når der ikke er for mange af dem. Til Dyrkning i Privathaver er Sorten velegnet. Med Hensyn til Erhvervsdyrkning er der ikke Samstemmighed; en Medarbejder finder den uegnet på Grund af for ringe Frugtudbytte, men de fleste anbefaler den.

KNAUF. Handelsgartner R. J. West i Svendborg hjemkøbte omkring 1930 et Træ af denne Sort fra Späths Planteskole i Berlin. I Firmaets Jubilæumskatalog 1939 står der, at Knauf er alm. udbredt og meget skattet i Werder ved Potsdam. Sorten omtales ikke i Pomologierne. Knauf, som der er en Del Interesse for her i Landet, ligner Kassin så meget, at der ingen Grund er til at afbilde dem begge. Kassin, der er den ældste og bedst kendte, er da valgt som »Hovedsort«. Knauf modner Frugterne i 2.—3. Uge af Kirsebærtiden, nogle Dage senere end Kassin; de supplerer altså hinanden til en vis Grad, men det er vel noget tvivlsomt, om der er Brug for dem begge på samme Sted. Det turde være vanskeligt med Sikkerhed at kende Frugterne fra hinanden. Knauf er måske lidt mere oval end Kassin og synes at have Tendens til at danne en Del mindre veludviklede Frugter. Kødet er blødt, hvorfor Forsendelsen af Frugten kan volde Vanskelighed. Stenene er noget forskellige, idet Knauf har mere ovale og glatte Sten, medens Kassin har rundagtige, mere furede og uregelmæssige Sten. Knauf har skinnende, mørkegrønne, noget læderagtige, uregelmæssigt bølgede og bådformede Blade med på Undersiden meget fremtrædende Ribber. De grove Takker er mere afrundede. Bladstilkens Fure bred og afrundet. Træet er sundt og bliver stort, »næsten for stort«. Medarbejderne anbefaler Knauf stærkt. Frugterne kan blive noget små, når der er for mange af dem. Modner noget uens, men synes ellers ikke at have større Fejl.