64. Kalvil fra Boskoop.
Literatur og Synonymer;
1. Calville de Boskoop (Thomas, Guide pratique).
2. Calvill von Boskoop (Lauche, Erster Ergänzungsband
zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde,
p. 61). id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 36).
Historie. Denne Kalvil blev i 1863 opelsket af Frø af Planteskolebesidder Hooftmann i Boskoop i Holland og af Firmaet Ottolander & Hooftmann selv bragt i Handelen. Skjønt den er et stort og smukt Æble, så synes den dog, siden den fremkom, hverken her eller i Tyskland at have fået stor Udbredelse. Her til Planteskolen kom den direkte fra ovennævnte Firma, der især tidligere var meget bekjendt her i Landet.
Beskrivelse af Træet. Træet synes hårdført, gror godt og danner en rund Krone. Årsskud: temmelig talrige, mere vertikale end horizontale, middellange middeltykke, knæede, imod Spidsen lidt uldede, rødbrune, sølvgråhudede, med temmelig talrige, mest langagtige, middelstore Lenticeller. Bladknopper: store, temmelig tykke, spidse, tilliggende, med kastaniebrune og mørkebrunrandede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller ægformede, med tilføjet middellang Spids, fint savtakket Rand, kort, rød Bladstilk og godt udviklede, lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene ofte små, omvendt langstrakt ægformede, ofte med temmelig lang Spids. Frugtknopper: små eller middelstore, kegleformede, med stump Spids, kastaniebrune og sortebrune, kortuldede Knopskjæl. Blomster: middelstore, middeltidlige, med udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.
Frugtbarhed: i Ungdommen sparsom.
Kultur. Træet lader sig i Planteskolen uden Vanskelighed opelske til halvstammede Træer; men der haves her i Landet, såvidt vides, endnu ikke udplantede større Træer af denne Form, så at det er at anbefale foreløbig kun at plante Halvstammer i beskyttede Haver. Derimod vil Træet i almindelig gode Lokaliteter kunne dyrkes som Lavstamme eller som lavt Pyramidetræ. På Doucin gror det meget godt og opnår en passende Dværgtræ-Størrelse; men heller ikke på dette Underlag er det i Træets tidligere Alder meget frugtbart; det bærer årlig, men ikke meget.
Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling (1890) 84 mm. bred, 70 mm, høj, almindelig 70 mm. bred og 64 mm. høj. Form: rundagtig afstumpet kegleformet, Bugen sidder under Midten, under Bugen er den jævnt afrundet og ofte flad omkring Stilken, over Bugen aftager den stærkere imod Bægeret. Begge Halvdele omtrent lige store. Tværsnit lidt kantet. Frugtstilk: indtil 22 mm. lang, oftest kortere, middeltyk, træagtig, brun, meget uldet, indleddet i en dyb og bred, ofte foldet eller uregelmæssig formet Stilkgrube. Bæger: lukket, grønt og brunt, uldet; Bladene temmelig lange, middelbrede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette; anbragt i en middeldyb, temmelig snæver Nedsænkning imellem brede kraftige Ribber, der løbe ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. Hud: temmelig glat, glinsende, grønliggul, fra Lageret smuk gul, på Solsiden og ofte næsten helt omkring dels overdækket, dels punkteret og marmoreret med rødt og mørkerødt, hvori ofte ses livlig karmin- eller karmoisinrøde Striber. Fine brune Punkter ere sparsomme og lidet iøjefaldende. Lugt behagelig. Kjød: lidt grønlig eller gullig hvidt, ikke fint, marvagtigt, moderat saftigt, vinsyrligt uden megen Sødme og med en svag Kalvilaroma. Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret i Reglen afrundede, lidt opridsede, middelrummelige, oftest lukkede, indeholdende hvert 12 middelstore, ægformede, kort og skarpt tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehulen smal.
Modenhed. Plukkes i sidste Halvdel af September, tjenlig til at nydes i Oktober og i Begyndelsen af November, men kan opbevares betydelig længere.
Kvalitet og Brug: anvendelig som Bordfrugt og som Kjøkkenfrugt.