Matthiesen 1913. II: 62

Pæregaardsæble.

Littr. o. Syn.: Bentzien, Pære- og Æblesorter på det danske Haveselskabs Produktudstilling i Oktober 1863: Pæregårdsæble. — Den danske Frugthave Nr. 100, do. - »Haven« 1907, S. 507. - Bredsted Nr. 92. -Wøld. S. 278.

Hjem og Historie: Denne smukke, gamle, falsterske Sort har sit Hjem på Sydfalster og har fået Navn efter Bondegården »Pæregård« i Væggerløse Sogn. Hvorvidt den er kommen frem af Kærne netop der eller anden Steds på Egnen, lader sig nu ikke afgøre. Imidlertid findes der Pæregårdsæbletræer i store gamle Eksemplarer i så godt som alle ældre Haver på Sydfalster, og Frugten betragtes i sin Hjemegn med rette som noget af det bedste og fineste blandt Æbler.

Det er Pastor Wøldike og den tidligere Gartner på Orupgård, Hr. S. Petersen, som fra først af har draget Sorten frem og bevirket, at den er bleven kendt udenfor Falster.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor til næsten stor, i god Udvikling fra Halvstamme 76—77 mm bred, 72— 75 mm høj, ikke sjældent lidt større, oftest dog noget mindre. — Form: afstumpet rund Kegleform, tidt rundt ægformet, Bug nærmest Stilken, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: lukket eller halvåbent, Bladene brede, lange, but tilspidsede, slår Spidserne tilbage, fint hårede; Hulen flad, snæver, Ribber små, kan dog spores ned over Frugten, Tværsnit blødt kantet. — Stilk: 2—2½ Cmtr. lang, tynd, krum, grøn med rødbrunt, fint dunet; Hulen middeldyb til dyb, middelvid, glat eller med lidt fin lysebrun Rust. — Hud: lysegul, Solsiden oversprængt eller helt dækket af et fint karmoisinrødt, fuldt af Striber og Stænk, der ofte også ses over hele Skyggesiden; Punkter fine, grå med smal klar Hov, ikke meget kendelige. Fin, ædel og kraftig Lugt. Svagt fedtet.— Kærnehus: løghjerteformet, Aksen vid, Rum store, udrandede opad, rundt eller but tilspidsede nedad, Vægge fint årede, Kærner middelstore, lysebrune, talrige. — Bægerrør: en udpræget Tragt med smal Krave og lang Kanal, der når lige til den åbne Akse, Tråde højtstillede, Griffel halvkløvet, svagt håret. — Kød: hvidt, undertiden med grønligt Skær, grønne Årer, saftfuldt, skørt, sødt vinagtigt med fin Syre, som gør Smagen endnu mere pikant, kraftig Aroma, når omtrent Gråstener i Godhed. — Modningstid: November—Februar, »mange Gange til sidst i Marts« (Dansk Frugthave). - Værd: et af vore fineste Bordæbler.

Fig. 189. Pæregaardsæble.

Træet er meget hårdført og sundt og kan opnå en høj Alder. Min unge Halvstamme dannede en fladrund Krone som gav en Mængde Skud. De lange Frugtgrene skal man ikke røre, thi det er en Ejendommelighed ved Sorten, at den ligesom Irsk Færskenæble bringer sine første Frugter på Spidsen af sådanne og først senere udvikler Frugtknopper og Sporer ved disses Grund. Hertil må der altså tages fornødent Hensyn ved Beskæringen. I det hele synes Træet helst at ville være fri for Kniven, og Beskæringen må derfor lettest indskrænkes til den nødvendige Udtynding af Kronen. Førend Træet har nået en vis Alder, en halv Snes År, er det forgæves at vente på Frugt, men i en ældre Alder søger det så desto flittigere at indhente det forsømte. — Årsskud: talrige, lange, tynde, rødbrune, med mange fine Bark? porer. — Bladknopper: små, brede, med brune, dunede Knopskæl.— Blade: middelstore, ovale med kort udløbende Spids, savtakkede, Randen bølget, Stilke lange, kraftige, rødlige, dunede. — Frugtknopper; ægformede, Knopskæl rødligbrune, uldede.

Sorten skal helst dyrkes som Halvstamme eller i Buskform på Dværgrod, hvor omtrent al Beskæring kan udelades.