14. Sperber.

PasseB2.jpg           PasseB3.jpg

Literatur og Synonymer.

1. Früher Sperberapfel (Diel, Kemobstsorten, 1828, XXVI, p. 23).
2. L'Epervier (id. ibid).
3. Früher Sperberapfel, Epervier (Oberdieck Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, Nr. 373). id. (Heinr. Behrens, Beschreibendes Verzeichnisss von Obstsorten der Travemünder Baumschulen, 1854, p. 6 id. .(Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 167).
4. Sperber, (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 147).

Historie. — Diel modtog dette Æble fra Kunstgartner Commans i Køln, der skal have fået det fra Rumpenheim. Han har ikke fundet det beskrevet hos nogen Pomolog. Om Navnets Fremkomst skriver Diel »Hvorledes dette Æble er kommen til dette Navn vil sikkert være vanskeligt at opdage. Vi have en Sperberpære, en Sperberurt eller Pimpinelle, men vi have endnu intet Sperberæble. Sandsynligvis har det været en i sin Tid ved et Hof i Tyskland ansat gammel fransk Gartner, der har døbt det således.«

Endskjønt dette Æble vel må have været kjendt i henved et Hundrede År i Tyskland, har det dog ikke opnåt nogen stor Udbredelse, hvilket vel tør tilskrives dets ikke betydelige Størrelse og dets beskedne Ydre. Eneroth siger næppe for meget når han skriver: »En af de ædleste: Sommerfrugter, vi have lært at kjende«. Her til Planteskolen er det kommen i 1856 eller 57 fra Heinr. Behrens i Travemünde. Det kgl. danske Haveselskab har for få år siden modtaget dette Æble fra Udlandet under Navn af Neige belge.

Beskrivelse af Træet. — Det er i Planteskolen af middelkraftig Væxt, men giver dog smukke og kraftige Stammer. I Frugthaven danner det en rund Krone og opnår næsten Middelstørrelse. — Årsskud: lange, ikke ret tykke, knæede, lidt uldede, lys rødligbrune og olivenfarvede, punkterede med temmelig talrige runde og langagtige Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, fyldige, spidse, lidt uldede, tilliggende— Blade: på Årsskuddene middelstore eller derover, ovale eller ægformede med tilføjet skarp Spids, temmelig skarpt savtakket Rand og middellang, kraftig, på Oversiden rød, dybt riflet Bladstilk, med store lancetformede Axelblade. På Frugtknoppeme ere Bladene nærmest elliptiske, ofte bredest i yderste Halvdel. —Frugtknopper: små, ægformede, spidse, uldede.— Blomster: under Middelstørrelse, middelsildige; Kronbladene lang-ovale, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. — I Haver, hvor der er tilstrækkeligt Læ, kan dette Æbletræ dyrkes som Halvstamme, og under almindelige Læforhold som Lavstamme. I udsatte Haver fortjener det at dyrkes som Espaliertræ i Vifte- og i Palmetteform. På Doucin giver det små, tidlig frugtbare Dværgtræer, som bedst tildannes i Buskform eller andre små Former. Også som vandret Snortræ er det anvendeligt.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor eller derunder; i bedste Udvikling 70 mm. bred, 65 mm. høj, almindelig 55 mm. bred og 52 mm. høj.— Form: afstumpet, ofte rundagtig kegleformet, høj af Udseende; Bugen sidder under Midten, hvorfra den er afrundet og lidt flad omkring Stilken; over Bugen aftager den stærkt imod Bægeret. Den ene Side er ofte mere udviklet end den anden. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: kort eller middellang (c. 15 mm), i Almindelighed tynd, svagt håret, grøn og brun, indleddet i en dyb, ofte bred, regelmæssig formet, jævn og med en lysebrun Ruststjærne beklædt Stilkgrube. — Bæger: temmelig stort, lukket, sjældnere helt åbent, grønt og lidt uldet; Bægerbladene lange, middelbrede, sluttende eller lidt adskilte i Bunden, svagt indadbøjede, oprette; anbragt i en moderat dyb, lidt snæver Nedsænkning imellem Folder og 5 flade Ribber, der løbe ned over Bugen til Stilkgruben. Ofte findes en enkelt skarp Kant eller Søm, der går fra Bægeret ned over Bugen til Stilkgruben. Bægerhulen kegleformet, kort, bred. Støvtrådene over midtstillede. — Hud: glat, på Lageret lidt smattet, ved Modenheden citrongul med mere eller mindre grønligt Skjær, på Dværgtræer ofte hvidgul. På en stor Del Frugter er Punktering med fine brune Punkter på Solsiden meget tæt, på andre meget sparsom; grønlige Prikker findes ofte, og i solrige Somre få stærkt solbeskinnede Frugter undertiden svage rosenrøde Flammer og de brune Punkter omkranses med karminrødt. Frugten har en behagelig Lugt, næsten som Gravenstenen. — Kjød: snehvidt, saftrigt, fint, skjørt, kraftig og meget behagelig vinsyrligt, sødt og med en fin Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, mere eller mindre åbne, rummelige, hvert indeholdende 2 små trinde, kort tilspidsede, mørkebrune Kjærner. Axehulen oftest smal.

Modenhed. — Den er fra Træet tjenlig til at nydes fra Midten af September. Når den er plukket tidligere, kan den på Lageret ofte opbevares til Midten af Oktober.

Kvalitet og Brug: fin og fortræffelig Bordfrugt.