102. Thyrestrup Kirsebæræble.

Literatur og Synonymer:

1. Kirsebæræblet fra Thyrestrup (Bentzien, Beskrivelse og Tegning af Pære- og Æblesorter, 1864, p. 49).
2. Thyrestrup's Kirschenapfel (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 22).

Historie. — Det er Handelsgartner G. J. Bøgh i Horsens, der har fremdraget og udbredt denne Æblesort. For c. 30 År siden fandt han på mange Steder i Horsens-Egnen gamle udlevede Træer af den, hvoraf må sluttes, at den i en lang Årrække havde været dyrket der. Den kaldes på flere Steder Taffelæble, men på Herregården Thyrestrup (Tørrestrup), 1 Mil fra Horsens, hvorfra Podekvistene til Formeringen bleve tagne, kaldtes den Kirsebæræble, og derfor gav Bøgh den Navnet »Kirsebæræblet fra Thyrestrup« og udbredte den under dette Navn. Udbrederen meddeler, at den er meget afholdt der på Egnen, og at den må betragtes som fremkommen der eller i alt Fald som indenlandsk.

Beskrivelse af Træet. — Det er hårdført og har i Planteskolen en moderat kraftig Væxt. I Frugthaven bliver det med Tiden stort og får en temmelig stor udbredt Krone med hængende Grene; når det overlades til sig selv, nå disse endog helt ned til Jorden. — Sommerskud: talrige, temmelig udbredte, næsten korte, middeltykke, stive, lidet knæede, meget uldede, lys rødbrune, med få, temmelig langstrakte Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, brede, spidse, meget uldede, helt tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, med lysegrøn Overside og stærkt uldet Underside, ovale, med tilføjet Spids og stumpt savtakket Rand; bårne af tykke, temmelig lange, meget uldede, på Oversiden dybt riflede Bladstilke, forsynede med store, stumpt spidse, lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene lange, smalle ved Stilken, bredest over Midten imod Spidsen; Bladstilkene lange og tynde. -- Frugtknopper: store, ægformede, stumpt spidse, med meget hviduldede 'Knopskjæl. — Blomster: middelstore, middeltidlige, Kronbladene udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide, langt ovale, adskilte.

Frugtbarhed: meget god og temmelig tidlig.

Kultur. — Når dette Træ forædles på kraftige Vildstammer, lader det sig uden stor Vanskelighed optrække til høje Halvstammer, der, formedelst Grenenes Tilbøjelighed til i den ældre Alder at blive hængende, turde være den bedste Form.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 89 mm. høj, 77 mm. bred, almindelig 69 mm. høj og 71 mm. bred. — Form: lidt afstumpet kegleformet; Bugen sidder betydeligt under Midten, den er sædvanlig afrundet og kun lidet flad omkring Stilken; over Bugen aftager den stærkt og danner ofte en konkav Linie op imod Bægerhvælvingen. Tværsnit svagt kantet. — Frugtstilk: 15—20 mm. lang, middeltyk, træagtig, grøn og brunlig, svagt håret, indleddet i en temmelig dyb og moderat bred, fladfoldet eller jævn, med lidt Rust besprængt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller tildels lukket, temmelig stort; grønt og brunt, uldet; Bladene lange og temmelig brede, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, oprette og ofte lidt udadbøjede; anbragt i en middeldyb, temmelig snæver Nedsænkning imellem talrige Folder og afrundede, kraftige Ribber, der løbe ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, smattet, lysegrøn, senere lysegul med grønligt Skjær; Solsiden lidt stærkere gul og undertiden med et svagt Anstrøg af rødt, eller blot med nogle få røde Punkter på orangegul Grund; fine brune eller hvidlige Punkter findes spredte over Frugten. Lugt ikke svag. — Kjød: hvidt med svagt grønligt Skjær, halvfint, skjørt, moderat saftigt, syrligt og tilstrækkelig sødt. — Kjærnehus: langt løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret kort tilspidsede eller lidt afrundede, rummelige, åbne, sjældnere og kun delvis lukkede, indeholdende hvert 2—3 små, ægrunde, kort tilspidsede, brune, i Reglen velnærede Kjærner. Axehulen meget bred.

Modenhed. — Plukkes i sidste Halvdel af September og er tjenlig til Forbrug indtil i December.

Kvalitet og Brug: god Husholdningsfrugt.

Formedelst Træets Frugtbarhed har det opnået en Del Udbredelse i Jylland, navnlig i Horsens's frugtbare Omegn. At det skulde egne sig for Jyllands mindre gode Egne, må indtil videre betvivles.