Thoras Æble.

Frugt fra Gartner P. R. Loft i Hasle ved Århus. Hr. L. har meddelt mig, at Sorten er tiltrukket ved Frøudsæd af nu afdøde Gartner N. P. Mikkelsen i Åbyhøj, men at Modertræet er forsvundet på Grund af Bebyggelse. Hr. L. har taget Sorten i Formering, det bærer hyppigt på étårs Forædlinger, og unge Træer er overmåde rigtbærende.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse og Form; middelstort, afstumpet kegleformet, enkeltvis også lidt mere rundt, Bugen hen mod Stilken, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Bladene grønne ved Grunden, dunede, lange, smalle, bøjer indad og opad, er ofte lidt adskilte ved Grunden; Hulen næppe middeldyb, middelvid, Ribber og Biribber små, Hovedribberne spores helt ned over Frugten, Tværsnit ikke helt rundt. — Stilk: kort eller næppe middellang, kraftig, dunet; Hulen middeldyb, middelvid, har ofte en lille flad Svulst, gråbrun, stærkt strålet Rust. — Hud: lysegul med svag grønlig Tone, Solsiden varmere men uden rødt; Punkter talrige, ofte meget store med klar Hov. God Lugt og fedtet. -- Kærnehus: næsten tenformet, lille, Aksen kort, smal. Rum små, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, 1-2 små. rundt ægformede, tykke Kærner i hvert—Bægerrør: en meget dybtående smal Kegle eller tragtagtig Kegle, Tråde meget højtstillede. Griffel 1/3 kløvet, håret på den kløvede Del. — Kød: hvidt, saftigt, sødt vinagtigt med svag Aroma. — Modningstid: November-Jul. -Værd; ret god Bordfrugt, meget god Køkkenfrugt og smuk Salgsfrugt, når den behandles forsigtigt, da den tynde Hud er meget modtagelig for Tryk.

Fig. 503. Thoras Æble.