Matthiesen 1913. II: 313

Rødraner.

Bornholmsk Sort, som er sendt af Lærer Harild i Bodilsker ved Nexø. »Rane« betyder i bornholmsk Mundart Stribe, deraf Navnet.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, 64—65 mm bred, 55—56 mm høj fra ældre Træer. — Form: afstumpet rund, Bug lidt under Midten, den ene Halvdel oftest stærkere udviklet. — Bæger: åbent, Blade brede, lange, står lige op, bøjer udad, glatte, adskilte ved Grunden; Hulen mere end middeldyb, snæver eller middelvid. Ribber ubetydelige, Tværsnit rundt. — Stilke kort eller middellang, kraftig, glat; Hulen middeldyb, vid med gråbrun Strålerust. — Hud: lysegul, omtrent hele Frugten er overstænket og stribet af et smukt mørkt karmoisinrødt, som næsten dækker Solsiden, dog skinner Grundfarven igennem; Punkter spredte, fine med bred Hov, ses ikke meget. Svag Lugt. Fedtet. — Kærnehus: løghjerteformet. Aksen middelvid, Rum afrundede opad, but eller rundt tilspidsede nedad, Vægge sprængte, én bred, ægformet Kærne i hvert, den bliver hurtigt grå i Luften. — Bægerrør: en bred, afskåret eller grydeformet Kegle, Tråde midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, glat. - Kød: hvidt, saftigt, af god, krydret, sød Vinsmag. — Modningstid: December—Januar. — Værd: god Bordfrugt og meget smuk Salgsfrugt.

TillægM3.jpg Fig. 348. Rødraner.