Else Æble.

Littr.: Vor Frugtavl, November 1918: Else Æble.

Hjem og Historie: Sorten er lagt af Kærne i en Urtepotte af Skuespiller Regnar Bjelke under et Besøg i Skive hos sin Broder Sagførerfuldmægtig Th. Bjelke. 1907 blev det udplantet i Haven ved Ejendommen Voldgade 7, nu tilhørende Forretningsfører J. P. Christensen, der har givet Æblet Navn efter sin Hustru. Det burde rettere have hedt Bjelkeæble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: middelstort, lidt afplattet rundt, Bug omtrent på Midten, lidt stærkere aftagende mod begge Ender, begge Halvdele ens udviklede. — Bæger: lille, lukket, Blade grønne, lange. uldede, bøjer indad, står lige op; Hulen middeldyb, snæver, Ribber runde, kraftige — næsten store — indenfor Randen, flade på Randen og ned over Frugten, Tværsnit næppe fuldt rundt. — Stilk: kort eller lidt længere, kraftig, lyst oliven. brun, dunet; Hulen middeldyb, middelvid med grå, lidt strålet Rust. — Hud: guldgul, Solsiden med tynd ildrød glat Dækfarve på solbeskinnede Frugter; Punkter talrige, mørkebrune med svag, bred Hov. Nogen Lugt, stærkt fedtet. — Kærnehus: bredt løgformet i Omkreds, ellers meget lille med kort middelvid åben Akse, små Rum, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge lidt årede, Kærner små, rundt ægformede, blankbrune. - Bægerrør: en skarp dyb og smal Kegle, Tråde lidt under midtstillede, Griffel dybtkløvet, tæt håret over det hele. — Kød: hvidt, saftigt, sødt vinagtigt med svag Aroma. — Modningstid: Oktober—November eller lidt længere. —Værd: ret god Bordfrugt, god Husholdningsfrugt og meget smuk Handelsfrugt.

Fig. 369. Else Æble.