Hjerne Æble.

Dette gode og smukke Æble fik jeg på Udstillingen i Lemvig 1918 hvor det var udstillet af Knud Pedersen i Hjerne som Frøæble. Byen Hjerne ligger nord for Holstebro.

Beskrivelse af Frugten, —Størrelse og Form: stort, rundt, Bug på eller lidt under Midten, den ene Halvdel stærkere udviklet. —Bæger: åbent, Bladene små, smalle, glatte eller meget fint dunede, bøjer lidt indad, krøller tilbage, er adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, middelvid, omtrent glat; Ribber dog brede og flade på Randen, og mere fremtrædende ned over Frugten, så Tværsnittet bliver mere eller mindre kantet. -- Stilk: over middellang, kraftig til tyk, olivenbrun, glat, lidt krum; Hulen dyb, middelvid med brun Strålerust. -- Hud: mørkegul, Solsiden med lidt rødt i Stænk og enkelte små Striber; Punkter talrige, mørke med smal klar Hov. Kraftig Lugt, svagt fedtet. --Kærnehus: lille, løgformet. Aksen kort, vid, Rum små, but tilspidsede mod begge Ender, Vægge lidt sprængte, 2 små tykke Kærner i hvert. — Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede, Griffel kort, dybtkløvet, håret på den sammenvoksede Del. —Kød: hvidt med grønlige Årer og Biårer, saftigt, af forfriskende god Vinsmag. — Modningstid: Oktober- Året ud. — Værd: meget god Bordfrugt, fortrinlig Salgs- og Køkkenfrugt. Er en værdifuld Sort, som fortjener afprøves.

Fig. 402. Hjerne Æble.

Kan Hjerne være forvekslet med stedet Hjerm?